Pionér. I.H. Borrebæk skrev
turfortellinger fra Oslomarka for 100 år siden.

Variskollen

Nordbanen har aabnet nyt Terrain for det sportelskende Kristiania. Den fører ind i og tvers igjennem det mægtige Skogkomplex, der begrænses af Akersbygderne, Ringerike, Hadeland, Hurdalen, Nannestad og Gjerdrum. Midt gjennem dette vældige Skogkomplex strømmer Nitta, denne venlige Elv, der begynder som en liden Bæk oppe ved Gruatrakterne, strømmer ud i det vakre Harestuvand, men derfra fortsætter som en ganske anselig Elv efter at have faaet Tilførsel af Mylla, Jæringselven og Harestuvandets øvrige Tillob. Fra Harestavandet rinder Elven som en dyster Skogelv ned mod Hakedals Verk, hvor imidlertid Naturen som ved et Trylleslag forvandles. Sagte glider Elven mellem grønne Enge, hvor Gaardene ligger smukt oppe paa Haugene. Men over dem hæver kjække, granklædde Aaser sig steilt tilveirs, Variskollen ca. 1600 Fod i Vest, Tøienhogda og Gjerdrumsaaserne paa Østsiden ikke stort lavere.
Hakedalen byder alt, hvad de norske Dale pleier at byde, — Elvesus og grønne Vænger— Bjerkeholt og den mørke Granskog, medens øverst paa Aasens Rand kraftige Furuer staar stolt mod Himmelbrynet. De milevide Skoge til alle Kanter gjør Luften let og ren.
Fra Hakedalen og nedover Nittedal bliver Naturen noget anderledes. Dalen udvider sig — Elven bliver endnu større, og Skogene trækker sig mere tilbage —giver bredere Plads til de grønne Enge. Men vakker er Dalen hele Veien, og friskt slaar Skogluften ud over de vakre Gaardes Marker. Nederst i Dalen omkring Nittedals Kirke er Naturen især skjøn, idet man her har en straalende vakker Udsigt over Nedre Romerikes brede Bygder og Øierens Flade. I den nedre Del af Nittedal er det Røverkollen i Vest og Holterkollen i øst, som giver Dalens Fysiognomi sit Præg. Hele Nittas Dalføre fra øverst ved Grua til nederst ved Dals Kirke er ved sin vexlende Natur og rene Skogluft som skabt til at være Kristianias Lunge.

Hakedals Station ved Nordbanen ligger som bekjendt ved Hakedals Verk, der allerede var i Drift under Navn af Hadelands Jernverk omkring 1550. Det kaldtes Hadelands Verk, fordi dets fleste Gruber laa inde paa Hadelandsskogene, men det er nu nedlagt som Jernverk. Gaarden Buraas, hvorpaa det laa, eies af Statsminister Løvenskiold, der driver adskillig Sagbrugsdrift paa Stedet. Af tidligere Eiere kan nævnes Collett & Leuch samt Bernt Anker. I denne sidstes Tid havde det nok sin egentlige Glansperiode. Maaske er den enestaande Aspeallé ved Verket anlagt paa hans Tid.
Denne Aspeallé er interessant, fordi det er sjelden at se den indenlandske Poppel, Aspen, anvendt som Allétræ, og at dømme efter denne Alle synes Aspen fortrinlig at egne sig som saadan. Den har en jevn og frodig samt ensartet Vext og har klaret sig godt gjennem de mange Aars vexlende Veirligt. Alleen gaar fra Bomstuerne ned til selve Verksbygningerne og fra dem ned til den gamle, nu nedlagte Bergensvei. Ved Verket er den paa sædvanlig Maade — som vanligt i forrige Aarhundrede— afsluttet med Trær af en anden Art — her to gamle Piletrær. Det viser sig, at Planteren ikke har været nogen almindelig Fusker.

Ankommen til Hakedals Station tager man op til Hakedals Verk og tager denne Alle som Udgangspunkt. Den fører mod Vest op til Bomstuerne, hvor gaaende vistnok faar slippe Told, men den kjørende maa endnu den Dag idag betale Bompenge, der anvendes til Veiens Vedligehold. Veien videre over Skogen er anlagt som Forbindelsesvei mellem Hakedals Verk og Bogstad. Den gaar fra Bomstuerne opover Lien gjennem herlig Granskog. Selv er den græsgroet, med Tusinder af Blomster udover Kant og Render, -medens Granernes ranke Pyramider paa begge Sider stænger for Udsigten. Kun en enslig Fugl eller kanske et Ekorn farer over Veien og forstyrrer et kort øieblik Granskogens idylliske Fred. Men ingen kjørende og faa spaserende benytter den.
Den stiger i Begyndelsen sterkt, og det tager omtrent 1/2 Time at naa dens Høidepunkt, en Myr lige under Variskollen. Her bør man tage en Udflugt op til denne vakre Kol, hvis Bestigning er let og gjøres paa 1/2 Times Tid fra dette Punkt. Kollen er 1600 Fod, og dens øverste Top er rene Snaufjeldet. Her hækker Rypen aarlignars, formentlig det nærmeste Rypeterræn ved Kristiania.
Udsigten fra Kollen er enestaaende. Lige under sin Fod har man Nitte- og Hakedal. Nede i den sidste ser man Gaarden Aanneby, om hvilken der i Bygden fortelles, at Kong Hake engang boede der. Dette forholder sig neppe saa, da vistnok ingen Konge har boet paa denne Gaard. Navnet Hakedal hidrører fra, at Harard Haarfager i denne Dal Aar 865 slog og dræbte Hake, Søn af Kongen i Alfheimr. Men Aanneby hed i gamle Dage Arnarbyr og er visselig af Bygdens ældste Gaarde. Gamle Folk i Bygden mindes endnu ogle rare, gamle Bygninger paa Gaarden.

Rundt omkring har man vid Udsigt over et milevidt Skogkomplex, samtidig som man ser Maridalsvandet og flere andre Skogvande. Man har herfra et Overblik over Kristianiafjorden, Øierens og Mjøsens Strande.

Nu gaar det ustanselig nedover. Først passerer man Ørefiskevandene, hvor der i den sidste Tid har reist sig flere Villær inde i Skogen. Disse Vandes Omgivelser er ogsaa venlige. For Tiden er man dog ifærd med at Ødelægge den vakre og sære Natur ogsaa deroppe, idet Kristiania Kommune graver Tunnel fra disse Vande ned mod Maridalen for at kunne benytte Vandet som Drikke vand. Vandenes idylliske Skjønnhed og Ro vil derfor snart være en Saga blot.
Fra Ørefiskevand bærer det brat ned til Movandene ved Pladsen Lørenskogen. Aasen stiger brat op paa den ene Side ved Veien, medens Jernbanen iler paa den vestre Bred. Videre nedover til de vestre Bomstuer, hvor Naturen er ganske vild med Bækken paa den ene Side og den bratte Aasli paa den anden. Midt i denne har Jernbanen banet sig Vei.
Efter at have passeret de vestre Bomstuer kommer man ned i Dalen og passerer den lange Sannermo. Fremme ved Gaarden Sanner kommer Skarselven ned. Denne Elv danner mange vakre Fosser ved Skars Turisthotel. Man bor tage Baad over det deilige Maridalsvand, enten til Oset, hvorfra der over Nydalen er 1/2 Times Vei til Sporveien ved Grefsen eller til Stranden for om Brekke, Jarlsbergbakkerne og St. Hanshaugen at komme tilbage til Byen.
Turen er magelig og ligetil, Naturen er vakker og afvexlende hele Veien, saa man ikke vil angre paa, at man anvender en Søndag paa den. For Skiløbere er den ogsaa herlig, især for Damer.
Under Roturen paa Maridalsvand bør man ikke forsomme at stikke bortom de gamle Ruiner af Kirken paa Kirkeby. Kirken var viet til St. Margareta, efter hvilken Dalen har faæt sit Navn.