Ibsens skiløpermøte ord for ord

Nyhetsbladet i en utgave fra 1852. Vi ser Christiania fra Ekeberg. Kilde: Nasjonalbiblioteket/Wikipedia.

Kjentmannspost 34 i perioden 2026-2028 tar oss til Leirfossen på Grorud – og en svunnen tid da hverken skisporten eller Henrik Ibsen helt var blitt hva de senere ble. Her er en ordrett transkripsjon av teksten Henrik Ibsen skrev for Illustreret Nyhedsblad 30. mars 1862. etter at han hadde vært med på det som Kjentmannsboka kaller «Hovedstadens første skirenn«.

BARSKING. Henrik Ibsen portrettert omkring 1863, omtrent da han skrev denne historien. Foto: Nasjonalbiblioteket via Wikipedia.

Skiløbermødet paa Grorud 16. februar 1862

Se nu han kommer og det med Fart
han falder min Sandten ei saa snart.
Vel tit han skjules bag Sneens Sky;
men skyder strax frem, som en Pil paany.
(Trysil-Knut)

Da jeg saa tilstævnet Skiløbermøde i Aker, tænkte jeg strax: det maa Du være med og see hvordan Ungdommen har det i vore polerede Dage med denne Øvelse. For 20—30 Aar siden, da vi selv var unge, fandtes ingen Smaagut uden han havde sine Ski, og baade han og de Ældre forstod at bruke dem. Skiløbning er ogsaa i Virkeligheten en saa rask og ægte gammelnorsk Idræt, at det er Synd om den skulde gaae i Glemmebogen.

FØR SE OG HØR. Illustreret Nyhedsblad utkom i årene 1851-1866. Les mer på Wikipedia.

Nu, jeg tog da mine Ski paa Nakken — mere for Syns end Nyttes Skyld vistnok — og troppede ned paa Jernbanetorvet, hvor det var bestemt at Deeltagerne skulde mødes. Der var ikke mange før mig; men der samlede sig efterhaanden et Par Snes Deeltagere. Lidt Anstalter var der for at faae Skierne med paa Jernbanen, da Bestyrelsen endelig maatte have en Skillings Extraskat ogsaa af denne Vare; men vi kom da afsted og fik en egen Vogn.

Planen var, at Deeltagerne skulde gaae op til Grorud med Jernbanen, og der mødes med de Medlemmer av Akers Skytterlag, som havde Lyst at være med. Medens vi nu kjørte opover paa Banen, havde jeg Tid at kaste et Blik paa Bykarerne, som vilde ud paa Skifærd. Det var, som rimeligt, yngre Folk paa et Par Undtagelser nær; den ene af disse havde ogsaa 3 unge Sønner med. Han mente vel med det gamle norske Ord: «Det skal krøkjjes itid, som god Krok skal bli». Studenterne var knapt repræsenteret. Derimod var der nogle Officierer, Handelsmænd og et Dusin Kadetter, som saa mig ud til at kunne danne Kjernetroppen i Følget.

DJERVE MENN. To av Reinholdt Bolls illustrasjoner fra ferden. Kilde: Nasjonalbiblioteket via Wikipedia.

Ankomne til Grorud speidede vi Alle efter Akerssogningerne, som var indbudte at møde frem; men ikke en eneste Bygdemand var at see. Jo, det er sandt, siden kom der et Par Stykker kjørende i Bredslæde for at være med som — Tilskuere. Det blev da ikke flere, end vi som var fra Byen. Bestyrelsen for Christiania Vaabenøvelsesforening der havde arrangeret Turen, gav en Instruktion for dens Retning og Gang samt anbefalede Deeltagerne Forsigtighed i Løbet m. v.

Det var den Smukkeste Vinterdag man kunde ønske sig, en halv Snees Graders Kulde, men stille og klart Veir, ganske godt Skiføre, skjønt Sneen laa lidt ujevn og haard sommesteds, og glat gled Skien hen ad den hvide Bane. Afsted drog vi da; i Spidsen Bestyrelsen og en Hornblæser, som skulde signalisere det Fornødne til Efternølerne.

Fra Grorud Jernbanestation stiger Bakkerne jevnt opad imod Vest og Nord i større og mindre Skraaninger. Her var Pladsen udseet til de større Løb.

Ovenfor Grorudsagene sattes til Prøve en mindre Bakke, med 3 à 4 Fods Hop i nederste Ende. Den var ikke saa let at klare, især fordi Sneen nederst i Bakken var haard og ujevn, og flere maatte «reise Kjærringen», som det heder i dette Løb. Dette var dog blot en Forberedelse til en alvorligere Dyst. 

Skiløbet flyttedes nu til den i vor Tegning skildrede Bakke, som gaar øverst fra Sagpladsen i 3 Afdelinger ned paa selve Elven. Ved Enden af anden Afdeling skulde der løbes ud over en 3 Fod høi Bro, hvorfra man ligesom faldt lige udover den sidste Del af Bakken. Den saa ganske farlig ud ovenfra, da man blot kunde oversee den øverste Deel af Bakken, som for Øiet syntes at brydes i en fuldkommen Præcipice. Saa slemt var det nu ikke, men det var dog en anseelig baade lang og brat Bakke, der kunde være et godt Prøvestykke for en Skiløber. — Med undtagelse af, at kun en af Gangen løb udover Bakken giver vort Billede en tro Fremstilling af Færden. Nedenfra kunde man oversee saagodt som hele Løbet ligefra Toppen og til Enden, naar Skimanden i susende Fart mødte Elvebreddens modsatte Heldning, og plutselig maatte kaste Legemet bagover for ei at styrte med Næsen i Sneen.

Her har vi dem i alle Afdelinger. See ham som netop slipper sig udover Toppen. Det gaar endnu i maadelig Fart, rak og kjæk staar han opreist, og mener kanske det er ei saa farligt enda med denne Bakken, som vendte Benene i Veiret paa saamange af Kammeraterne. Men bi lidt: Alt mærker han, at Farten øges og glad er han ved at krumme sig sammen og støtte sig paa Staven. Der kommer han til Bakkens anden Afdeling, først nu seer han hvor steilt det er, og stille tænker han «Gid Du var vel fremme». Endnu holder han sig godt. Sneen fyger vel om Øynene, saa han knapt kan see, men det gjælder netop at holde dem oppe; thi retnu skal han styre nøie for at komme udover Broen paa det rette Sted. Ja nu er han der — Bums, der farer han udover Broen, og nu seer Du ham, hvorledes han svæver frit i Rummet, som slynget ud af en 24 Pundinger. «Det blev nok en ordentlig Kulbøtte, Du der stupte» — lo Kammeraterne, som er kommet ned i Forveien, nogle velholdne paa Skierne, andre efter lignende Uheld.

Der kommer en af de Smaa. Han er ikke ilde saa liden han er. Han rider nok noget paa Staven; men han staar sig godt hele Bakken udover. Mon han ogsaa klarer Hoppet? Jomen gjør han det nok pent. Det var godt min Gut, Der kan blive Folk af Dig, siger Faderen. Brug blot ikke Staven formeget. Lystigt gaar det nu. Somme over-ende i alle Slags Stillinger — Andre bjergende sig som de bedst kan. Der er en af dette Slags. Ikke ser det just ud til, at han skal kunne komme vel frem, som han staar og vakler, lettende idelig paa den ene Fod, som om Skien vilde gaa fra ham. Men staar gjør han og det til Bakkens ende. See der en Anden — det er en af Kadetterne — let og frit gaar det afsted. Knapt synes han at tænke paa Staven, som skjødesløst hviler i Hænderne. Han har den rette holdning og Ballance. Uræd og frit, med Kroppen lidt sammenhuket og Fødderne 1/2 Fod fra hinanden, gaar det udover den bratteste Styrtning, og da han med en rask Sats ligesom hjalp paa Hoppet udover Broen, og i et Nu standsede paa den modsatte Elvbred, syntes det saa let og simpelt, at man næsten kunde fristes til at prøve det selv, hvis ikke saa mange Andres Fald havde givet Advarsel for uprøvede Skiløbere at holde sig derfra. Ja raskt gik det og morsom var denne Leg at see til. Jeg sagde ret til mig selv, at om Ungdommen havde været med, og gjort om ikke andet end see paa, saa skulde det havt sin store Nytte; thi det kunde ei manglet, at der var vaagnet Lyst og Forsæt til selv at være med næste Gang.

Saaledes tumlede man sig da et Par Timers Tid, indtil alle de, som vovede sig dertil, havde faaet prøvet Bakken tilstrækkeligt. Flere Fald var der jo, men intet Uheld indtraf, end at Nogle brækkede sine Ski, og Bestyrelsen havde sørget for at reparere slig skade, idet en Mand fulgte Toget med flere overflødige Par.

Men nu lider Tiden til Frokost. Hornet lyder til Samling og March, og videre gaar det fra Grorud ned mod Røtvedt, hvor der standses et Kvarterstid, og Enhver spiser sin medbragte Mellemmad. Solen var imidlertid steget til Middag, og varmt blev det at fare den lange Vei til Grefsen, især da Sneen nu ogsaa, paavirket af Solskinnet, blødnede og lagde sig paa Skierne. — Øl spurgtes der efter; men intet var at faae, førend man kom til Borbækken, hvor vi bænkede os i Martins venlige Storstue, sendte Bud til Linderud, og gjorde Krav paa Eierens bekjendte Gjestfrihed for modige nationale Idrætsmænd. Han sendte ogsaa rigelig, hvad vi trængte, og styrkede med baade Øl og Mad togedes der videre til Grefsen, hvor tarvelig middag var bestilt.

Medens denne Middag bragtes istand, morede man sig atter med Skiløbning paa de omkring Vandkuranstalten værende Bakker. Her var det, at nogle af de unge Vovehalse fandt paa at løbe udover den 9 Fod høie Steenmuur, som er lige søndenför Anstaltens Gymnastik- lokale, og hvoraf vor anden Tegning giver et fuldtro Billede. Ikke sandt, det seer kjækt og friskt ud, naar Ungdommen veed sig tryg nok til i fuld Fart med Ski paa Fødderne at stryge udover en saadan Styrtning. Det gjælder da at have Kraft i Musklerne, Hold- ning i Kroppen og Fasthed i Nedslaget; det var ret en fuldgod Prøve for Ynglingen, som han skal være.

Budskabet at Maden var færdig gav Bestyrelsen en, som jeg troer, velkommen Anledning til at afbryde denne noget halsbrækkende Øvelse. Ja nu kom da Middagen, og den som hyggelig var. Slig Færd giver Appetit — det fik vist Værten fornemme. Under og efter Maaltidet fortaltes alslags historier om Skifærd og anden mandig Idræt. Trysil-Knut (see Digtet i Nytaarsgaven 1861 til Illustreret Nyhedsblad) vandt dog nok Prisen frem for nogen af dem, som her var sammen; men enig var man om at stræbe til at ligne ham. Imidlertid svandt Eftermiddagen. Efter Solskinnet kom Maanen og Kulde, og da man brød op, var der igjen det glatteste Skiføre, saa at vi kom til Byen i forbausende kort Tid.

See, det var en fattig Beretning om Skiløbermødet, og jeg haaber kun at andre og bedre Penne i de Aar vil fortælle os om mange slige.

Vi kunde have Lyst, at tage Anledning af dette Stykke, til en Opmuntring for Forældre at give de opvoxende Gutter saavidt mulig Adgang til at øve sig i Skifærd. Skolen kunde gjerne ogsaa række en Haand hertil, ved at samle Eleverne en enkelt Gang til en Udflugt paa Ski. Vi ere nemlig bange, at baade Fædre og Mødre i vore Dage kjæler ubetimelig med de opvoxende Gutter, pakker paa dem Skjærf og Pelsværk, naar de skal over Rendestenen, og neppe slippe dem ud paa Gaden, for at de ei skal komme til nogen Skade eller Meen. Spørg Lægen om dette ei virker tvertimod Hensigten. Vi vil alle have sunde og stærke Børn, og paa betimelig Forsigtighed bør Intet siges; men ikke gjør man Gutten sund og frisk ved at fore ham med Mavebelter og Uldtrøier, og endnu mindre bliver han stærk og smidig ved at stænges i Kakkelovnskrogen med Tindsoldater og Træsabel. Har Gutten Lyst paa Kjælke og Ski, lad ham øve sig med dem, om det end kan hende, at han kommer hjem med Neglespræt og en Skrabnæse.

Signert I. (=Henrik Ibsen, 1828-1906)

Tegninger av maleren Reinholdt Boll (1825-97)